Rosenrod bidrager til øget styrke og bedre fokus

Rosenrod er en adaptogen urt, som anvendes som kosttilskud for at mindske træthed, øge energi og øge modstandskraften mod stressinduceret sundhed. Rosenrod anses for at være det (nye ginseng”, for dets evne til at hjælpe brugere med at bekæmpe træthed, forbedre kognitiv funktion (hukommelse, mental hurtighed, fokus), øge fysisk præstation og forbedre den overordnede almene sundhed. Nedenfor lister vi nogle rigtigt gode rosenrodstabletter.

For øget energi og mental kunnen

Rosenrod, med det videnskabelige navn Rhodiola Rosea har ikke, som mange tror, noget med roser at gøre, udover at dens rod lugter som roser. Rosenrod er en vækst, som vokser vildt i Asien, Nordamerika og nordlige Europa. I Sverige er rosenrod mest forekommende i fjeldet, men kan også findes i Hälsingland Norrbotten og i det vestlige Götaland. Væksten er med andre ord ganske klimatolerant. Det bør i sammenhæng påpeges, at rosenrod er beskyttet i det vestlige Götalands region.

Rosenrod er en såkaldt adoptgen vækst, som også tæller eksempelvis schisandra og ginseng, som er kendte for de samme egenskaber som rosenrod. Dets positive påvirkning på menneskekroppen har været kendt længe, og før i tiden spiste man den råt, meget som en salat, eller kogt. For eksempel hævdes det, at antikkens grækere spiste rosenrod for at modvirke hovedpine. Da Carl von Linné 1775 klassificerede rosenrod, beskrev han den som en medicinalvækst. Da rosenroden findes i et relativt omfang i de svenske fjelde, blev den tidligt et vigtigt indslag i samisk kost. Roden skal ifølge samerne helst plukkes når frosten kryber frem i efteråret.

De grønlandske eskimoer opdagede også tidligt rosenrodens fordele. Ligesom de svenske samere spiste de C-vitaminrige blade samt roden for at holde sig friske og stærke. Det hævdes også, at vikingerne anvendte rosenrod som lægemiddelsurt. I Sibirien blev rosenrod anbefalet mod et utal af forskellige lidelser og i ”Gule Kejsers bog”, som blev skrevet i Kina i 3000-tallet før Kristus, beskrives rosenrod som et af be bedste lægevækster, og ordineredes blandt andet som et afrodisiakum og som et godt middel for at øge vitaliteten.

Både som kosttilskud og naturlægemiddel

rosenrodtabletterMange sælger rosenrod både som kosttilskud og som et af MPAs godkendt, vækstbaseret naturlægemiddel. Nogle af rosenrodens positive effekter er de samme, som man kan opleve fra eksempelvis koffein, dog med en væsentlig forskel. Koffein er en såkaldt stimulans, hvilket indebærer, at kroppen vænner sig til det, og kræver øgede doser over tid for at give samme effekt, noget som de fleste kaffedrikkere selv konstaterer.

Rosenrod kan kroppen dog ikke vænne sig til på samme måde, og samme dosering kan anvendes over lang tid, uden at effekten efter hver indtag formindskes, og doseringen behøver derfor ikke at forøges efter en længere periodes anvendelse.

Rosenrod indeholder mere end 140 forskellige og aktive substanser, som tilsammen eller hver for sig påvirker kroppens forskellige funktioner. På mange måder er rosenrod en unik vækst, det er for eksempel få vækster, som kan give både en opkvikkende og beroligende effekt.

For at øge energi

Rosenrod anvendes for at øge energi, udholdenhed, styrke og mental kunne. Det fungerer også som en såkaldt ”adoptogen” for at hjælpe kroppen med at tilpasse sig og modstå fysisk, kemisk og miljømæssig stress.

Den anvendes også for at forbedre atletisk præstation, forkorte restitutionstid efter længere træningspas, forbedre seksuel funktion. Den anvendes også mod depression og hjerte-kar-sygdomme som uregelmæssig hjertefrekvens og forhøjet kolesterol.

Visse mennesker anvender rosenrod til behandling af kræft, tuberkulose og diabetes, forhindring af forkølelser og influenza, at modvirke aldring og leverskader, samt at forbedre hørelsen, styrke nervesystemet og forbedre immuniteten.

På forældreforummet, AnnaWahlgren.com skriver en læser følgende, ”Vi forsøgte at få børn i næsten tre år. Lige da vi skulle til at påbegynde en undersøgelse, begyndte jeg at spise rosenrod. Efter to måneder var jeg gravid. Jeg kan jo ikke sige, at tabletterne have noget med sagen at gøre - men jeg tror det. Placeboeffekt var det i hvert fald ikke, eftersom ikke et sekund troede på, at det ville fungere. Spiste dem bare for at slippe for min helsefreak venindes snak. Nummer to var ikke planlagt, men kom bare i farten. Da var jeg begyndt at spise rosenrod igen, fordi jeg følte mig depri efter fødslen”.

Effekter af rosenrod

  • Rosenrod er relativt hurtigtvirkende, og inden for mindre end en time kan man føle dens opkvikkende effekt og opleve en bedre mental skarphed. Da mange rapporter viser, at flere individer føler at få en bedre nattesøvn, efter at de begyndte at spise rosenrod, er det blevet antaget, at den også har en beroligende effekt.
  • Et antal studier af blandt andet læger med nattevagter har vist, at rosenrod øger hukommelses- og koncentrationskunnen.
  • For meget stress er, som vi alle ved, ikke godt. Specielt mennesker, som har været udbrændte eller deprimerede, er særlig følsomme for stress. Et af de hormoner, som øges ved stress, er kortisol. Rosenrod sænker kroppen kortisolniveau, samtidig med at den øger niveauet af serotonin, som er et hormon, som gør, at vi føler øget velbefindende. Studier har vist, at rosenrod kan øge serotoninniveauet i kroppen med op til 30 procent.
  • Antidepressivt lægemiddel virker også ved at forhøje serotoninniveauet. Forskellen mellem antidepressivt lægemiddel og rosenrod er, at antidepressivt lægemiddel har en del bivirkninger, som rosenrod ikke har. Rosenrod kan gøre, at vi føler os lykkeligere, og mindsker dermed risikoen for depression og udbrændthed. Som nævnt tidligere opdagede kineserne tidligt, at rosenrod var et godt afrodisiakum, det vil sige et middel, som højner sexlysten. Det anvendes på lignende vis i Sibirien, hvor man af gammel tradition giver en stor buket med rosenrod til nygifte.
  • Har rosenrod så nogen effekt på sexlyst og vitalitet? Ja, den kan den faktisk have. Dette ved at rosenroden mindsker kroppens stressniveau, og sex og stress er ingen god kombination. Ved stress trækker blodkarrene sig sammen, og for mandens del indebærer det, at han får sværere ved eller slet ikke får erektion, dette eftersom stivheden af penis sker gennem blodfyldning. Hos kvinder sker samme ting, stress trækker blodkarrene sammen, og vagina svulmer ikke lige så meget op, og bliver dermed heller ikke så følsom for berøring.
  • Stress mindsker også blodgennemstrømningen til kvindens brystvorter, og heller ikke disse bliver lige så følsomme for berøring under stress. Det er de så at sige rent fysiske konsekvenser af stress, som rosenrod mindsker ved at mindske stresssymptomer, og får os til at føle os roligere. Men det påvirker også psykisk, ved at det mindsker niveauet af kortisol i blodet, og øger produktionen af serotonin, hvilket gør, at vi føler os mere afslappede og gladere, og dermed mere positivt indstillede til sex. 
  • Rosenrod har en positiv påvirkning på vores hukommelse og vores tankekapacitet. Når vi spiser rosenrod, øger sekretionen af dopamin, noradrenalin og serotonin, hvilket medfører at vores kognitive processer, det vil sige vores evne til at opfatte, tænke, planlægge og udtrykke os, forbedres, men også vores bevidsthed og vores evne til at opfatte følelser, både egne og andres.
  • Rosenrod hjælper også med at gå ned i vægt, ved at det mindsker mængden af kortisol i kroppen, samt øger hastigheden af fedtnedbrydningen ved at øge mængden af liposyl og mindske mængden af perilitiner.

Dosering - Tips og råd

  • 1 tablet 2 gange dagligt, gerne i forbindelse med måltider, er den normale dosering.
  • Kontroller pakkens doseringsinstruktioner.
  • Rosenrod kan også tages som akut enkeltdosis ved eksempelvis træthed og mod stress, da med en dosering på 288-680mg per lejlighed.

Virker rosenrod virkelig?

Da rosenrod har vist sig at have en klokfrekvensvariation, det vil sige standardvariation, anbefales det ikke at overstige det tidligere nævnt dosis på 680mg, eftersom højere doser kan være ineffektive og eventuelt give modsatte effekt.

Visse mennesker bor IKKE spise rosenrod

Rosenrod anbefales for dem, som er helt friske, både fysisk og psykisk. Dem, som lider af alvorlige problemer, bør altid søge lægehjælp først. Vegetarer og veganere kan spise rosenrod uden problemer. Fremfor alt anbefales rosenrod til personer, som lider af kronisk træthed og sløvhed.

  • Dem, som er gravide eller ammer, bør ikke spise rosenrod. Dette skyldes, at man endnu ikke fuldt har undersøgt, hvordan rosenrod påvirker gravide eller ammende kvinder og heller ikke foster eller spædbørn. Hvis du lider af alvorlige sygdomme, anbefales det, at du rådfører dig med din læge, inden du begynder at spise rosenrod.
  • Diabetikere bør undgå rosenrod af samme grund som gravide og ammende, man har ikke undersøgt tilstrækkeligt, hvordan den øgede energiomsætning i kroppens celler, som rosenrod ofte fåresager, påvirker diabetikere.
  • Personer, som lider af enten bipolare sygdomme, eller er påvirket af manier og psykoser, bør undgå rosenrod helt, eftersom disse personer kan påvirkes af yderligere manier som følge af indtaget af rosenrod, og tidligere paranoia kan også forværres.
  • Hvis du har forhøjet blodtryk, bør du undgå rosenrod, eftersom det kan forhøje blodtrykket hos mennesker i visse tilfælde.
  • Hvis du har en planlagt operation, bør du stoppe med at tage rosenrod flere uger inden operationen, eftersom det kan fortynde blodet.
  • Rådfør dig også med din læge, hvis du tager blodfortyndende medicin eller tilskud, og du også vil spise rosenrod.

Hvad gælder børn, kan nævnes, at per dags date har medicinsk litteratur ikke angivet nogle negative effekter relateret til anvendelsen af denne urt hos børn. Men for at være på den sikre side bør dette kosttilskud ikke anvendes til børn under 10 år, medmindre det anbefales af en kvalificeret læge. Rosenrod er ikke afhængighedsfremkaldende, man kan spise præparatet over længere perioder, uden at man bliver afhængig af det. Dog kan effekten dæmpes efter et stykke tid, hvilket gør, at visse øger dosen af rosenrod. Dette kan gøre, at produkter får stik modsat effekt end det beregnede. Da er det bedre at stoppe med indtagelsen af rosenrod i et stykke tid med jævne mellemrum. Opholdet behøver dog ikke at være specielt langt, for eksempel en måneds ophold rækker godt og vel.

Regnskab af nogle videnskabelige tests

neuromotorisk traening

I en russisk undersøgelse undersøgte man virkningen af en akut enkeltdosis af rosenrod. 161 russiske militærkadetter blev udsat for et batteri af dem mentalt krævende tests, dels på eftermiddagen og dels tidligt på morgenen, efter en fuld nats tjeneste. Rosenrod i to forskellige doser, 370 mg og 555 mg, samt placebo blev indtaget en time før morgentesten. I tre af de fem test klarede de kadetter, som havde fået rosenrod, sig i en vis grad bedre end dem, som havde fået placebo eller ingenting. Forskerne fandt frem til noget, som de kaldte antiudmattelsesindex, som viste, at dem, som fik rosenrod, blev 2-4 procent bedre ved morgentesten sammenlignet med eftermiddagstesten, mens dem, som fik placebo eller ingenting, klarede testen cirka 10 procent værre.

I et svensk studie gennemført ved Uppsala universitet 2008 viste det sig, at en måneds behandling med rosenrod i relativt høje doser har effekt på patienter, som er udmattede. 60 patienter, som led af stressrelateret udmattelse, indtog fire tabletter (svarede til 576 mg ekstrakt) rosenrod per dag eller placebo. De patienter, som fik aktiv behandling, var signifikant mere friske, og havde signifikant bedre værdier på de fleste målinger efter en måned.

Forbedrer neuromotorisk træning

Et dobbelt, placebokontrolleret pilotstudie af stimulerende og adaptiv effekt hos rosenrod blev lavet på studerendes udmattelsessymptoner, som forårsages af stress under en prøveperiode med gentagen lavdosisindtagelse.

Studiet fandt frem til, at 20 dages rosenrodstilskud under undersøgelsesperioden (100 mg) kunne forbedre neuromotorisk træning (nøjagtighed af labyrinttegningstest), mindske træthed og øge velfærden i forhold til placebogruppen. Eksamensscoren var 8,4% højere i rosenrodsgruppen sammenlignet med placebogruppen.

Hos sunde og i øvrigt aktive (men ikke trænende) individer, som fik en akut dosis af 100 mg rosenrod eller 4 ugers rosenrodstilskud, sås en forbedring af tiden frem til udmattelse og en forbedring af iltoptagelsen uden nogen signifikant påvirkning på effekten. Opmærksomhed og reaktionstid var upåvirket i dette studie.

Effekten af rosenrod på den mentale præstation

mentale praestationI et dobbelt blindstudie studerede man effekten af rosenrod på den mentale præstation hos sunde læger, som arbejde nattevagter. Studiet konstaterede, at hos sunde læger gav et kosttilskud af rosenrod med 170 mg per dag i to uger signifikant mindre træthedsfornemmelse, som blev vurderet med et totalt udmattelsesindex, og også forbedrede præstationen ved arbejdsrelaterede opgaver med cirka 20%.

Vores moderne verden fortsætter med at snurre i et stadigt hurtigere tempo. Da føles det godt, at vi kan tage kontrol med hjælp af en gammel medicinalvækst, som hjælper mod stress og udmattelse. En vækst, som giver os energi, og mindsker træthedsfornemmelsen, og højner både vores fysiske og mentale kapacitet. Samtidigt giver den os velfærd og indre ro.

Rosenrod er den urt, som klarer dette og meget mere. Ved at spise rosenrod i ekstrakt- eller kapselform kan vi opnå alt dette og mere til. Med sin enorme evne til at afværge stressrelaterede problemer har rosenrod etableret en livslang position, når det gælder om, hvad man skal tage, når man føler sig stresset og overbelastet. Findes der egentlig nogen anledning til ikke at prøve?

Sidst redigeret: 2019-10-29 14:32:36