Kaliumtilskud og hvorfor det er godt for din krop

Flere og flere mennesker rammes af kaliummangel. Den primære årsag til dette er, at vi spiser dårligere mad, fordi vores livsstil gør, at vi spiser mindre hjemmelavet mad og flere færdigretter. I denne artikel vil vi gennemgå, hvad kalium er, hvorfor vi har brug for kalium, symptomer på kaliummangel, hvornår man har brug for kaliumtilskud og også give forslag til forskellige slags kaliumtabletter.

Hvad er kalium?

Kalium er et grundstof med atomnummer 19 og bogstavkoden K i det periodiske system. Navnet kalium kommer fra det arabiske ord al-qalyah, og betyder noget i retning af aske fra planter. På engelsk hedder stoffet potassium (beslægtet med potaske). Kalium tilhører gruppen af alkalimetaller og optræder jævnligt i naturen. I ren form er det et sølvgråt, blankt, blødt men også solidt metal, for det meste er kalium dog bundet til salt og findes i denne form oftest i havet.

Kalium er, efter litium, det næstletteste metal og har faktisk en massefylde, som er lavere end vands. Dette gør, at kalium har den blandt metaller usædvanlige egenskab, at det kan flyde. Kalium findes også i kroppen. En voksen person har omkring 150-250 gram kalium i kroppen, og langt det meste af det kalium vi indtager, får vi gennem den daglige kost. Der findes dog mange mennesker, som har problemer med at få tilstrækkeligt med kalium.

kaliumtilskud

De kan så have brug for at benytte sig af kosttilskud eller mere specifikt et kaliumtilskud. Det kan dels være fra særlige kaliumtabletter, men der findes også mange forskellige kosttilskud, som indeholder de fleste mineraler i en såkaldt multimineraltablet. På en normal dag indtager vi mellem 2 og 5 gram kalium.

Omtrent 98% af alt kalium i kroppen findes i vores celler, og det udgør ca. 4-5% af alle mineraler i vores krop. Vores krop er meget god til at optage kalium, og hele 90% af kaliummet kan kroppen bruge.

Resten forsvinder som affaldsstoffer gennem for eksempel sved eller urin. Blodet indeholder 16–22 mg/100 ml kalium, og de røde blodlegemer indeholder 420 mg/100 ml.

Hvad er det godt for?

Kalium har sammen med natrium en meget vigtig funktion i vores krop, idet de samarbejder i noget som kaldes natrium-kalium-pumpen. Pumpens vigtigste egenskab er, at den justerer væskebalancen i kroppen. Natrium-kalium-pumpen regulerer og kontrollerer også transporten af næringsstoffer ind og ud af cellerne.

Andre funktioner, som kalium har, er at:

  • Det hjælper med at omdanne glucose til glycogen.
  • Det deltager i nyrernes proces med at regulere syre-base balancen i kroppen.
  • Kalium stimulerer leveren og regulerer hjerterytmen. (Læs mere: Kosttilskud til hjertet)
  • Kalium er også vigtigt som et alkalisk (basisk) stof til at opretholde syre/basebalancen i blodet og kropsvævet, og beskytter på den måde kroppens organer og væv fra at blive skadede på grund af, at de bliver ”oversyrede”.
  • Det opfylder en vigtig funktion, når det handler om at kontrollere aktiviteten i hjerte, muskler, nervesystem og næsten alle celler i kroppen. Studier udført i Storbritannien har vist, at en kost med højt kaliumindhold og et lavt natriumindhold har en normaliserende virkning på blodtrykket hos personer med forhøjet blodtryk. Kalium udvider blodkarrene og sænker dermed blodtrykket. Den rette kaliumbalance er meget vigtig for at bibeholde hjertets rytme og for at undgå hjerteskader.

Hvis du har et forhøjet blodtryk, eller tror at du har det, er det altid en god idé at følge op på det. Det kan gøres enten ved at besøge din læge eller ved at købe en blodtryksmåler.

 

Kaliummangel og symptomer på det

hund traetMangel på kalium kaldes hypokaliæmi, og unormalt høje værdier kaldes hyperkaliæmi. Kaliummangel er meget usædvanligt, men kan for eksempel opstå ved langvarige diarréer, overforbrug af vanddrivende medicin, eller hvis man spiser alt for meget energigivende mad. Kaliummangel fører til træthed, muskelsvaghed og forstyrrelser af hjerterytmen. Kaliummangel kan endda føre til depression og forvirring.

Kan man omvendt få for meget kalium? Man kan få for meget kalium, hvis man for eksempel gennem længere tid har spist mad med meget højt kaliumindhold, eller hvis man har spist kaliumtilskud uden at have haft behov for det. Et sådant overforbrug kan påvirke hjerterytmen hos mennesker med nedsat nyrefunktion. I meget sjældne tilfælde kan et voldsomt forøget indtag føre til hyperkaliæmi, der er en livsfarlig tilstand, som forårsager forstyrrelser og uregelmæssig hjerterytme, hvilket igen kan øge risikoen for hjertestop.

Som tidligere nævnt er det lettest at dække sit kaliumbehov gennem kosten eller med kaliumtilskud. Banan og avocado indeholder store mængder kalium, og det gælder også spinat. Andre levnedsmidler med højt kaliumindhold er mejeriprodukter, hyben, sojabønner, andre slags bønner, nødder og kerner, hvedekim, tørgær, kålplanter, kelp, kakao og te. Du kan også finde kalium i frugt, bær, korn, andre grøntsager, kartofler og rodfrugter.

Den sikreste måde at få klarlagt, om man mangler kalium, er gennem en blodprøve. 

Dosering

Når man skal vælge kaliumtilskud, skal man sikre sig, at man vælger det rigtige, for der findes forskellige varianter at vælge imellem. Kaliumcarbonat, kaliumcitrat og kaliumaspartat har f.eks. alle en høj optagelseskapacitet, og er derfor at foretrække. Kaliumoxid optages ikke så let af kroppen, og kan derfor ikke anbefales.

En anden vigtig detalje når man vælger tilskud, er den reelle mængde af kalium i hver tablet. Ofte står der, at et produkt indeholder 200mg kaliumcitrat. Det betyder ikke, at man får 200mg kalium, da der også er ”citrat” i tabletten. Mængden af kalium i kaliumcitrat er 22%, hvilket betyder, at 200 mg kaliumcitrat indeholder 44 mg kalium.

Hvis man spiser mindre og har forøget sit væskeindtag, påvirker det kroppens mineralbalance. Derfor kan personer, som træner meget hårdt eller er på diæt, have brug for at spise særlig kaliumholdig mad eller tage et kaliumtilskud for at opretholde kaliumbalancen.

Nedenfor følger en liste over anbefalet indtag af kalium:

Køn/Gruppe/Alder Anbefalet dagligt indtag

  • Spædbarn 6-11 måneder 1,1 gram
  • Børn 12-23 måneder 1,4 gram
  • Børn 2-5 år 1,8 gram
  • Børn 6-9 år 2,0 gram
  • Piger 10-13 år 2,9 gram
  • Drenge 10-13 år 3,3 gram
  • Kvinder og piger over 14 år 3,1 gram
  • Mænd og drenge over 14 år 3,5 gram
  • Gravide og ammende 3,1 gram
Publicerad: 2019-03-19
Senast uppdaterad: 2019-03-20 17:43:47