Jerntabletter

Jern er et mineral, som har til opgave at transportere ilt i dine røde blodlegemer og overføre nerveimpulser. Hvis man ikke har nok jern i kroppen, kaldes det anæmi. De fleste får tilstrækkeligt jern gennem deres kost, men hvis man ikke gør det, er der mulighed for at supplere med jerntabletter. Årsagen til at man kan have behov for jerntabletter, kan være, at man tager medicin, træner meget eller er kvinde.

Hvad er jern?

Jern er et metallisk grundstof, og det fjerdealmindeligste grundstof i jordskorpen. Jern findes imidlertid sjældent i ren form, oftest findes det bundet til andre grundstoffer såsom svovl, ilt eller nikkel. Op til 70% af jordens indre består af en jern-nikkel blanding. Fordi jern er så almindeligt forekommende, er jern et materiale, som mennesker altid har brugt. Over hele jorden lærte mennesker, hvor man kunne finde jern, og hvordan man skulle behandle det for at skabe værktøj, våben, smykker og meget mere. At mennesket lærte at bruge jern er en af de allervigtigste hændelser i vores historie. Vi kalder den tid for Jernalderen og den varede fra ca. 500 før Kristus til ca. 1050 efter Kristus.

Jern er også almindeligt forekommende i kroppen, en voksen person har ca 4-6 gram i kroppen, og størstedelen (ca. 75%) af det findes i vores blod, hvor det danner stoffet hæmoglobin. Ca. 5–10 procent findes i myoglobinet i musklerne og resten findes i leveren, milten, nyrerne og knoglemarven. I 1 liter blod findes der ca. 500 mg jern. Det meste af det er i de røde blodlegemer, selvom jern også er til stede i alle andre celler i kroppen. Røde blodlegemer genopbygges med 1 procent per dag, dertil kræves ca. 25 mg jern.

 

Opbygger hæmoglobin og myoglobin

  • Jernets vigtigste egenskab er, at det binder ilt. I blodet danner jern som sagt stoffet hæmoglobin, som transporterer ilt til lungerne og til alle cellerne. I vores muskler danner jernet myoglobin, som binder ilten. 
  • Blod med meget jern (som dermed har et højt iltindhold) er et sundhedstegn, som forhøjer kroppens immunforsvar, mindsker risikoen for stress, og gør kroppen mere resistent mod sygdomme. 
  • Jo mere jern og hæmoglobin der findes i blodet, jo mere modstandsdygtig bliver kroppen, og den kan præstere mere og bedre gennem længere tid. Det er ganske almindeligt, at idrætsfolk spiser mad med højt jernindhold, for i sidste ende at få mere ilt gennem kroppen og kunne præstere bedre.

 

Jernmangel og dets symptomer

Jernmangel er en almindeligt forekommende sygdom. Et tydeligt tegn på det, er at man har stor trang til salte fødevarer, såsom chips, kiks eller fastfood. Ved jernmangel er det også almindeligt at immunforsvaret svækkes, da blodet ikke kan transportere så meget ilt rundt i kroppen. Det betyder, at man bliver mere træt, at man lettere bliver forpustet og at man kan føle sig skift tilpas og "nede". 

  • Søvnbesvær, hovedpine og bleg hud er almindelige symptomer af jernmangel 
  • Børn med jernmangel viser tegn på hyperaktivitet, har nedsat korttidshukommelse, indlæringsproblemer, nedsat IQ samt vanskeligheder med koordination og fysisk aktivitet. 

Eftersom størstedelen af kroppens jernindhold kommer fra mad og drikke, er mennesker, der indtager en anderledes og/eller en jernfattig kost, ekstra udsatte for jernmangel. Det er ofte veganere og vegetarer, som rammes, da animalske produkter indeholder meget jern. Kvinder med kraftige menstruationsblødninger er også i risikogruppen, fordi de mister meget jern ved menstruationen, det gælder også folk, der træner ekstremt hårdt, fordi de både mister meget jern gennem sveden, og fordi kroppen behøver mere jern til at transportere mere ilt rundt i blodet.

 

Jernoverskud

Et meget stort indtag af jern kan vare giftigt. Symptomer på jernforgiftning er kvalme, diarré og mavesmerter. Et overskud af jern kan blandt andet også påvirke leveren. Spædbørn kan ikke regulere deres jernoptag på samme måde som børn og voksne og er derfor særligt følsomme overfor forhøjet jernindtagelse.

 

Jern i levnedsmidler

spinatDe fødemidler, der indeholder mest jern, er indvolde og blod, f.eks. lever og blodpølse. Det er også almindeligt forekommende i alle animalske fødevarer, såsom kød, fisk, fjerkræ og æg. Bananer, ferskner, bælgfrugter, kartofler, chlorella og spinat er vegetabilske fødevarer med høj koncentration af jern.

Det er lettere for kroppen at optage jern fra kød end fra vegetabilske madprodukter. Derfor kan det være en god ide samtidigt at spise C-vitamin, som hjælper kroppen med at optage jernet. Levnedsmidler, der indeholder meget af dette vitamin, er bl.a. citrusfrugter, gul peberfrugt, rosenkål og solbær.

Indtagelse af store mængder alkohol øger kroppens optagelse af jern. Desuden indeholder rødvin og nogle typer af mørkt øl høje niveauer af jern. At konsumere store mængder alkohol påvirker dog kroppen negativt på mange andre måder og kan derfor ikke anbefales. Hvis man tilbereder meget af sin mad i støbejernsgryder, kan det øge kroppens jernoptag. Almindeligt drikkevand kan være mere eller mindre beriget med jern. Hvis man drikker vand med et højt jernindhold, sædvanligvis i form af mineralvand, kan det hjælpe kroppen med at optage jern. 

 

Hvad skal man være opmærksom på, hvis man er gravid?

Det her med kosttilskud kan ind i mellem være lidt indviklet at finde ud af. Mange mener, at de er uundværlige, mens både myndigheder og eksperter siger, at man skal tage dem med omtanke. Det varierer naturligvis fra person til person, og hvis man ved med sig selv, at man mangler noget, så bør man spise vitaminer, mineraler eller måske nogle jerntabletter, hvis det er nødvendigt.

Jerntabletter eller ej?

gravidDet er vigtigt at få tilstrækkeligt jern, hvilket mange ikke er opmærksomme på. Selv folk, der spiser sundt og under normale omstændigheder ville få dækket deres daglige behov, kan komme ud for jernmangel.

Det kan f.eks. være tilfældet for gravide kvinder, fordi jernniveauet kan falde efter et stykke tid. Det er meget vigtigt at spise mad med højt jernindhold gennem alle graviditetens ni måneder, men det betyder ikke at man skal spise jerntabletter fra første dag.

 

 

Tal med din læge for at få rådgivning om hvad der er bedst for dig.

Hvad sker der med blodet under graviditeten?

En kvindes blodmængde øges markant under graviditeten - fra 4 L til 4,5 L i graviditetens 20. uge, og yderligere til 5,2 L i 40. uge. Det er, fordi iltoptaget skal dække både moderen og barnet. Barnet bruger en stor del af jernet i hæmoglobinet, og derfor kan moderen få jernmangel. Ca. en tredjedel går til barnet, og det må naturligvis erstattes med jernholdig kost eller jerntabletter, så moderen ikke føler sig svag eller får fysiske gener. Tips til en god jernholdig kost er rødt kød, ærter og blodpølse. Hvis du spiser meget C-vitamin sammen med maden, forbedres jernoptagelsen, hvorimod forskellige drikke såsom te, kaffe, mælk og saftevand bidrager negativt til optagelsesevnen.

Anbefalinger til gravide

Som regel anbefaler man ikke jerntabletter til gravide før midten af graviditeten, når barnet er mere udviklet og kræver mere næring. Tag aldrig jerntabletter på eget initiativ, hvis din jordemoder ikke først har testet for, om du behøver dem. En for høj blodprocent kan nemlig forårsage fosterdød eller skader, så hverken den for lave eller den for høje blodprocent er god.

Et almindeligt lægemiddel, som ofte gives til gravide og bloddonorer med jernmangel, er Duroferon. Det kan købes uden recept på apoteket, og er klassificeret som et langtidsvirkende lægemiddel.

Et godt råd er, at man aldrig skal eksperimentere med forskellige jerntilskud eller andre kosttilskud under graviditeten, for man ved aldrig, hvad der kan ske, og hvordan fostret kan påvirkes.

Dosering

Den anbefalede daglige dosis afhænger af aldersgruppen:

Køn/Gruppe/Alder Anbefalet daglig dosis

  • Spædbørn og børn under 6 år 8 milligram
  • Børn 6-9 år 9 milligram
  • Børn 10-13 år 11 milligram
  • Drenge 14-17 år 11 milligram
  • Piger 14-17 år 15 milligram
  • Kvinder i den fødedygtige alder 15 milligram
  • Andre voksne 9 milligram

(Kilde: Livsmedelsverket)

Gravide kvinder kan have behov for jerntilskud, selv om deres kost har et højt jernindhold. Det kommer an på hvor meget jern, der er lagret i kroppen. Gravide bør derfor i nogle tilfælde rådføre sig med deres jordemoder, for at klarlægge om de har behov for jerntilskud.

Hvad er det bedste jerntilskud?

Det kan være svært at vælge jerntilskud, og en person med normal kost behøver sandsynligvis ikke ekstra jern. Men personer, som har kraftige menstruationer, donerer blod, undgår animalske produkter eller træner hårdt, kan virkelig have brug for ekstra jern. 

Især hvis man lider af træthed, dårligt immunforsvar eller andre gener pga. jernmangel. Når man vælger jerntilskud, er det værd at overveje hvilket jerntilskud, der passer bedst til en selv. Hvis man vælger et vegetabilsk jerntilskud fremfor et animalsk (hvis man f.eks. er veganer), bør man være opmærksom på, at man får tilstrækkeligt med C-vitamin til at kunne optage jernet.

Hvis man er usikker på, om man har behov for jerntilskud, eller hvilken slags man bør tage, er det altid bedst at konsultere sin egen læge.

Publicerad: 2019-03-12
Senast uppdaterad: 2019-04-24 22:21:14